Zoneterapi gives til sundhed og velvære - styrkende som forebyggende
Benyttes af mennesker i alle aldre, som ønsker at bevare, fremme eller genoprette sundhed og livskvalitet.
Anvendes ved:
Allergi / høfeber, arbejdsskader, astma & bronchitis, barnløshed, PCO, bihulebetændelse, for højt eller lavt blodtryk, blærebetændelse, gigtproblemer, svært ved at blive gravid, hormonelle problemer, spændingshovedpine, migræne, hudproblemer, kredsløbsproblemer, kolik & øre problemer hos børn, luftvejsproblemer, mave- og tarmproblemer, mellemørebetændelse, menstruationssmerter, nedsat immunforsvar, nedsat sædkvalitet. psykiske problemer, ryg og nakkesmerter, smertelindring og ve-stimulation under fødsel, sportsskader, stress......... og .....
Kort fortalt om Zoneterapi.
Vi mennesker er en sammensat organisme. Hvis noget ikke fungerer som det skal, opstår ubalance. Resultatet kan blive smerter, træthed, utilpashed, nedsat immunforsvar, følelser af stress og og måske sygdom.
Mine klienter fortæller ofte at behandlingen gør en forskel, således at de får mere overskud i hverdagen.
Filosofien er at under og på fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver kropsdel har kontakt til en zone på fødderne, en reflekszone. Jeg behandler disse områder ved at trykke/massere med specielle trykkombinationer. Filosofien er at herved påvirkes organerne til at bedre kroppens funktioner og dermed genoprette balancen.
Rigtig mange mennesker har stor glæde af zoneterapi. Også selv om de ikke har de store helbredsproblemer. De får behandling, fordi de ønsker at vedligeholde en god sundhedstilstand og som forebyggende behandling.
Behandlingen.
Et besøg hos mig indledes altid med en samtale omkring baggrunden for din henvendelse og de udfordringer du ønsker forandring i. Zoneterapibehandlingen foregår ved trykmassage oftest på føddernes under- og overside. Gennem de enkelte reflekszoners ømhedsgrad, hudens tilstand mm, danner jeg mig et billede af din ubalances karakter, placering og styrke.
Min behandling tilrettelægges herefter. I behandlingsforløbet påvirkes de dele af kroppen, som ikke fungerer optimalt, og jeg gør mit til at støtte kroppen, så den selv finder tilbage til sin optimale balance.
Sundhed – en helhed
Jeg inddrager hele dig i min behandling. Zoneterapi gør det ikke alene. Selvom behandlingerne kan genoprette kroppens ubalancer, får du det for alvor først rigtig godt, når der er balance i helheden = hele dig. Det er meget væsentligt at kigge på dine livsvilkår, kosten og omgivelserne, da dette er nogle meget væsentlige faktorer, der alle spiller en stor rolle i forbindelse med dit helbred.
Ved mine behandlinger drøfter vi, om der er faktorer, der kan være mulig årsag til dine ubalancer. Har du brug for det, giver jeg dig gerne nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre for at bevare et godt helbred.
Reaktioner
Kroppen kan reagere på en behandling på flere måder. Enhver reaktion hænger nøje sammen med en bedre balance og almentilstand.
Klienter beretter om:
Veltilpashed fysisk og psykisk, afslappethed, mere overskud, bedring af søvn.
Udrensningssymptomer:
urin og afføring kan umiddelbart eller i dagene efter kan være rigelig og mere ildelugtende. Udskillelse af sekret gennem luftveje. Kortvarig midlertidig opblussen af tidligere symptomer/sygdomme kan forekomme.
Jeg opfatter ikke disse reaktioner som bivirkninger eller som forværring af tilstanden, men derimod som et udtryk for kroppens justerings- og oprydningsproces. Et positivt udtryk for, at behandlingen har en effekt. Drik altid rigeligt med vand efter behandlingen.
Tilskud til behandling hos RAB registreret behandler
Sygeforsikringen ”Danmark” yder tilskud til zoneterapi til sine medlemmer i gruppe 1, 2 og 5.
Jeg foretager indberetningen, og her skal Dit CPR nr. fremgå. Mere information findes på Sygeforsikringen Danmark.
Mange privat/firmaers sundhedsforsikringer refunderer eller giver delvis tilskud til et antal behandlinger.
Få mere overskud og energi i hverdagen.
Zoneterapi er en meget anvendt behandlingsform ved bl.a. :
Allergi / høfeber arbejdsskader astma & bronchitis barnløshed PCO bihulebetændelse for højt eller lavt blodtryk blærebetændelse gigtproblemer svært ved at blive gravid hormonelle problemer spændingshovedpine migræne hudproblemer kredsløbsproblemer kolik & øre problemer hos børn luftvejsproblemer mave- og tarmproblemer mellemørebetændelse menstruationssmerter nedsat immunforsvar nedsat sædkvalitet psykiske problemer ryg og nakkesmerter smertelindring og ve-stimulation under fødsel sportsskader stress .......... og ..........